osteopati

Hvad cirkler du om

Træerne, buskene og kornet slipper nu deres frugter, til glæde for os, fuglene og hvepsene. Det er nu vi høster frugten af årets cirkler. Hvad har du bevæget dig omkring? Hvad og hvem har du forbundet dig med?

Indenfor osteopatien arbejder vi med et begreb kaldet ‘key lesion’ det område som kroppen arbejder mest for at kompensere for, et område der enten er for fleksibelt, eller for fastlåst. Som oftest er det det fastlåste område osteopaten arbejder med, for at imødekomme kroppens midterlinie og forfine den muskuloskeletale balance. Det sker at et fastlåst område har eksisteret så længe at det er blevet en del af kroppens bærende fundament, som den så arbejder rundt om. Så ligger opgaven i at få kroppen til at arbejde bedst muligt rundt om det eksisterende fundament.

Udenfor køkkenvinduet står en flot cedergran, den var engang på kurs stik øst og blev derfor bundet op med ståltråd. Her 3 årtier senere er ståltråden halvvejs igennem stammen og granen har valgt sin egen kurs, helhjertet mod øst. Den klarer sig, snor sig elegant og ufortrødent mod lyset. Det vi kredser om, er med til at give os form, ligesom vi tildeler form til det og dem vi kredser om. Hvis en stiplet linie fulgte dig igennem et år, hvilke cirkler ville da stå frem og hvilken betydning har disse for dig? Er det en velsignet forankring, er forankringen bevidst eller ubevidst? Og som kunstner Kristin Birkeland engang spurgte mig ‘hvad kommer du med til cirklen, hvad vil du gerne opleve og hvad ønsker du at tage med herfra?’

Se denne inspirerende TED video hvor foredragsholderen Nalini Nadkarni drager parraleller imellem statisk og dynamisk bevægelse i den udeboende natur og i vores.