Et liv i bevægelse

Tak til gamle som nye kunder, der har besøgt klinikken på den nu et år gamle adresse i det smukke renæssancehus på Mejlgade, der er samlingssted for klinik fællesskabet ‘Vores hus,’ samt de af Jer jeg har glæden af at behandle i København. Hver eneste behandling er en oplevelse og udviklingsproces, som jeg sætter en ære i, at praktisere. 

En ting er hvad vi ser, når vi ser hinanden, en anden er hvad vi fortæller hinanden, men at få lov til at observere en del af det utrolige univers af elektriske og kemiske processer der er ophavssted til alt liv, det er i sandhed et forunderligt og ærefuldt arbejde, jeg værdsætter dagligt. 

De bedste ønsker for en ny begyndelse, fra de historier der var, er og kommer.