Kategoriarkiv: Kraniel Osteopati

Pilates træning

Historier fra klinikken – om hovedpine & nakkesmerter

Jane Horsdal om sin erfaring med osteopati

Hvorfor valgte du osteopati?
Jeg fik det anbefalet af en psykomotorisk terapeut, fordi det er en meget blid og nænsom metode.

Hvad ønskede du at få hjælp med?
Hovedpine og nakkesmerter efter et cykelstyrt, hvor jeg slog hovedet i jorden og fik hjernerystelse. Og så igen, da jeg gled på vores sommerferie og slog knæ og ankel – hvilket fremkaldte hovedpine og nakkesmerter igen.

Har behandlingen haft nogen effekt?
JA! Jeg har ikke hovedpine længere! Og nakken har det udmærket.

Hvordan vil du beskrive behandlingen?
Tja, umiddelbart synes jeg jo ikke, at behandleren gør noget som helst. Hun lægger sine hænder forskellige steder på min krop (typisk ved anklerne, under korsbenet, mellem skulderbladene og ved hovedet), og selvom jeg ikke kan mærke, at hun gør andet end det, så kan jeg mærke, at der sker noget i min krop. Jeg har både oplevet en fornemmelse af at hele kroppen tippede og fornemmelse af træk i sener og muskler både i hofte-, nakke- og ankelområdet. Og efter behandlingerne har jeg flere gange oplevet, at min krop føltes anderledes og fornyet.

Vil du dele fire gode vaner fra din hverdag, som tilfører dig overskud og balance i livet?
Jeg øver mig i at gøre en ting af gangen
Jeg vinterbader
Det meste af tiden spiser jeg ikke sukker
Jeg krammer og kysser mine børn mange gange hver dag

Jane Horsdal Gammelgaard, psykomotorisk terapeut, DAP
www.kroppens-vej.dk

 

Craniel osteopati

Historier fra klinikken – om piskesmæld

Vibeke Stroustrup om sin erfaring med osteopati

Hvorfor søgte du behandling?
Jeg ville have min krop tilbage uden at smerter fyldte det meste.
Jeg har en 14 år gammel piskesmælds- og hovedpineproblematik fra en bilulykke. Hovedpine, smerter og nedsat bevægelighed har begrænset min livskvalitet.

Har behandlingen haft nogen effekt?
Jeg fik 6 behandlinger og ja, det forandrede klart! Det har øget min opmærksomhed på særligt vejrtrækningen. Jeg har lært teknikker til at håndtere hovedpinen, og ofte svinder smerterne ved øvelserne. Jeg er blevet gladere for min krop, som opleves mere sammenhængende.
Osteopatien har givet mig færre hovedpiner og smerter, mere fleksibilitet i både min krop og mine tanker (jeg kan nu mere end jeg hidtil har troet).

Hvordan vil du beskrive behandlingen?
Sophie mobiliserede mine led, bevægede kroppen igennem, fokuserede på områder af kroppen ved at berøre, bevæge og også spørge ind til emner, som jeg måske havde glemt i kampen på at ignorere smerter. Hjemmearbejdet har været vigtigt for mig; både de mentale, kropslige og fx det at bruge stemmen på ny måde.

Vil du dele fire gode vaner fra din hverdag, som tilfører dig overskud og balance i livet?
Pilates helst tre gange ugentligt
Ler sammen med min mand, krammer og kysser mest muligt
Prøve nyt, fx cykle
Spise bevidst og med nydelse

P.S. Min 80 årige far har fået 3 behandlinger hos osteopat i Vestjylland. Han har ikke kunne gå 1 km sammenlagt uden store smerter det sidste år. Efter behandlingerne går han nu igen mange timer, ofte dagligt, med stor glæde.

Vibeke Stroustrup
Ergoterapeut

 

Kraniel Osteopati

Kraniel osteopati er en behandling der faciliterer den elektriske transmission i nervesystemet. Elektrisk aktivitet transporteres over nerveimpulser via godt 100 mia. nerveceller i hele kroppen. Kommunikationen kan desuden foregå via signalstoffer imellem celler, samt hormonelt. Det kan minde om det fine netværk af lys, der forbinder mennesker i en hovedstad.

foto

En sund organisation af kommunikationen i nervesystemet kan hæmmes af f.eks. piskesmæld, udtalte kompensatoriske mønstre, fødsel, arvæv, tand regulering, længere varende belastende forhold m.m. Behandlingen assisterer cirkulationen af næringsstoffer, samt udskillelsen af restprodukter og finjustere derved kommunikationen i kroppen.

 

 

 

 

Hvor mange behandlinger har jeg brug for?
Antallet af sessioner afhænger af hvor længe du har haft problemet og din generelle sundhedstilstand. Der opstår ofte positive forandringer allerede under første og anden session. Jeg anbefaler et introduktionsforløb på tre behandlinger med en uges mellemrum. Udfra dette tilrettelægges det videre behandlings forløb, hvis påkrævet.

 

Hvordan foregår en behandling?
Kraniel osteopati foregår ved en let og nænsom berøring, derfor mærker du ikke nødvendigvis en udtalt fysisk kontakt, selvom du kan opleve forandringer undervejs og efterfølgende, som kroppen justere sig. Stimuli som tryk og vibrationer igennem berøring bliver opfanget af sensoriske receptorer og omdannet til elektrisk aktivitet, der transmiteres i form af nerveimpulser tilbage til centralnervesystemet. Derfor kan behandleren sidde ved f.eks. fødderne og have kontakt til nerve systemet.

Hvad kan jeg forvente?
Normalt genopstår problemet ikke med mindre du udsættes for tilsvarende belastning. Til eksempel vil en atlet oftest have behov for at indgå i et opfølgende og forebyggende behandlings program, da belastningen er vedvarende.